Sikkerheden ved fødevareemballage

Indholdet af hygiejnestandarder for fødevareemballage er ufuldstændigt

(1) Der er ingen ensartede standarder for emballagematerialer til sundhedsfødevarer. Der er i øjeblikket ikke udarbejdet en ensartet standard for ydeevnen af ​​emballagematerialer til sundhedsfødevarer inden for landets grænser. Der er kun standardregler for et lille antal produkter, såsom fleksibel emballage i henhold til GB/T10004 – 2008 for emballage af plastkompositfilm, poser, tørre ekstruderingsmasser og 'indikatorer for opløsningsmiddelrester' i de tilsvarende bestemmelser.

(2) De fleste hygiejnestandarder for fødevareemballagematerialer gælder ikke længere for fødevareemballage. Forskellige lande har fastsat mål for deres bestemmelser for at detektere rester af opløsningsmidler. I GB/T10004-2008 for emballage af plastkompositfilm, -poser og -tørblandinger til ekstrudering er de vigtigste bestemmelser "standarden for restmængden af ​​opløsningsmidler ikke over 5 mg/m2", men der er ikke specificeret, hvilken type opløsningsmiddel der anvendes. Der er heller ikke foretaget en mere detaljeret opdeling af mængden af ​​opløsningsmidler på 5 mg/m2 for alle typer. Nationale sundhedsstandarder forbyder også brugen af ​​plastaffald som råmateriale til produktion af plastikbeholdere til fødevarer. Men der er også større skjult skade, da industrielle råmaterialer til plastikbeholdere til fødevarer er fremstillet. Standardindekset for plastikbeholdere er for løst, og den nationale standardkomité arbejder i øjeblikket på at opdatere og forbedre standardarbejdet.

(3) De fleste produktstandarder for emballagematerialer beskriver ikke kun kravet om detektion af opløsningsmiddelrester, men også nogle simple sensoriske indikatorer, såsom at emballagematerialet ikke må have en speciel lugt, emballagens iblødsætningsvæske må ikke have en speciel lugt osv., men der er heller ikke specifikke kvantitative indikatorkrav. Der er uundgåelige resterende opløsningsmidler i fødevareemballage under produktionsprocessen. Ved dybtryk af plastkompositmaterialer og ved tørblanding af opløsningsmidler skal der anvendes en stor mængde organiske opløsningsmidler såsom toluen, ethylacetat og ethylketon osv. I overensstemmelse med kravene til produktionsprocessen skal opløsningsmidlet fordampe under produktionsprocessen. Af forskellige årsager vil der under den faktiske produktion altid være mere eller mindre flygtige opløsningsmidler, kendt som resterende opløsningsmidler. Resterende opløsningsmidler er en kombination af flere typer opløsningsmidler. Normalt kan folk med lugtesansen ikke mærke resterne, når indholdet af resterende opløsningsmidler er under en vis tærskelværdi. Men folk kan opfatte dem med høje sanser. PVC (PVC) plastfolie har haft stærke konsekvenser for kræft i hjemmet. GB9681—1988 Sundhedsstandard for PVC-støbningsprodukter til fødevareemballage 'i en specifik bestemmelse er vinylchloridmonomerindholdet mindre end eller lig med 1 mg pr. kilogram. En vinylchloridmonomersammensætning i PVC-husholdningsfilm bidrager til den menneskelige krops kræftfremkaldende egenskaber. Den Europæiske Union, USA og Japan har forbudt brugen af ​​dette produkt til fødevarer. Opdateret flere gange, men primært for at ændre nogle af disse parametre. "Hæmmelse af husholdningsfilm & gennem hele tiden; Endnu engang har vores lands relevante standarder udstedt en forsinkelse i arbejdet. Derfor er det bydende nødvendigt at udvikle et kvantitativt indeks for at detektere opløsningsmiddelrester for fødevareemballagematerialer.